Bestil inden kl. 16.30 og modtag i morgen
Betal med Mobilepay
Vi har skiftet navn fra hairbystender.dk til Mayin. Alt andet er uændret. Samme service og kvalitet

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Kvinde med vådt hår og håndklæde, som er ved at komme olie i håret

Din guide til olie til håret

Er du i tvivl om du skal bruge olie til håret? Det korte svar er ja - i hvert fald hvis du vil sikre at dit hår både ser velplejet ud og føles silkeblødt. Der findes et hav af olier til håret, og der er mange måder at bruge olierne på. Lad os guide dig til den rigtige olie til håret, og hvordan du bedst anvender den. Inden vi dykker ned i, hvilken hårolie, der passer bedst til dit hår ser vi nærmere på, hvad olie til håret egentlig er. Hårolie er som navnet antyder olie til dit hår. Der findes forskellige olier til håret, som alle har helt særlige egenskaber, når det kommer til pleje og næring af håret. Du skal være opmærksom på, at ikke alle olier til håret indeholder ægte olie, men derimod silikone, som tæmmer kruset hår og slidte spidser, samt giver masser af glans og blødhed. Selvom hårolien ikke indeholder ægte olie, kaldes hårolie uden ægte hårolie også hårolie. Hvis du er på jagt efter en hårolie med ægte olie, skal du kigge på ingredienslisten. Jo højere oppe ingrediensen optræder på ingredienslisten, jo større andel af produktet udgør den.

Plantebaseret olie til håret

Mange olier til håret indeholder koldpressede olier udvundet fra planter, hvormed de betegnes som plantebaseret. Aganolie er nok den mest kendte af slagen, men der er et hav af plantebaserede olier på markedet. Fællesnævneren for plantebaseret olie til håret er, at olierne indeholder vitaminer, antioxidanter og fedtsyrer, som er med til at holde håret stærkt og sundt.

Silikone i hårolie

Som tidligere nævnt er det ikke alle olier til håret, som indeholder ægte olie. Mange hårolier indeholder silikone, som giver håret masser af glans og har en anti-krus effekt på håret. Hårolie med silikone plejer i modsætning til plantebaseret olie ikke håret, men kan styrke håret over tid. Langt de fleste hårolier på markedet indeholder silikone, da håret bliver glansfuldt og medgørligt at silikone.

Hvorfor bruge olie til håret?

Olie til håret tilfører masser af fugt til håret, så dit hår hydreres samtidig med at olien giver glans og blødhed. Hårolie kan bruges af alle, men olie til håret er mest nødvendig, hvis du lider af tørt, filtret eller glansløst hår. Du skal altså vælge at bruge olie til håret, hvis dit hår har brug for fugt - og det har de flestes hår - eller hvis det mangler glans.

Hvilken hårolie passer til hvilket hår?

Der findes mange forskellige typer olie til håret. Derfor er den en god ide at vælge den olie til håret, som bedst passer til dit hårs behov for pleje og næring.

Hårolie til sart hovedbund

Med den rigtige olie til håret kan du styrke din sarte hovedbund, og med en let hovedbundsmassage tilfører fugt og næring til hovedbunden. Naturlige olier som argan-, jojoba,- og kokosolie er alle velegnet til sart og tørt hovedbund, da olierne indeholder gode fedtstoffer og vitaminer, som er perfekte for den udfordrede hovedbund.

Smukke krøller med hårolie

Krøller har brug for fugt - og masser af fugt, hvis de skal bevare deres definition og spændstighed. Derfor kan du med fordel anvende hårolie, hvis du vil have det bedste ud af dine krøller. Vælg en plantebaseret olie, hvis du vil tilføre masser af fugt til håret, og vælg en hårolie med silikone, hvis du ønsker et look uden krus. Hvis du anvender Curly Girly-metoden skal du holde dig langt væk fra silikone, og udelukkende holde dig til plantebaseret olie. Du kan læse mere om Curly Girly-metoden her.

Hårolie til fint hår?

Ja for pokker. Har du fint hår, har du sikkert holdt dig langt væk fra olie i frygt for at hårolien ville få dit fine hår til at klaske mere end normalt. Men selvom du har fint hår, kan du sagtens bruge hårolie til at pleje og tæmme dit hår. Du skal blot anvende olien korrekt ellers kan du helt rigtigt risikere at dit hår klasker mere end normalt. Undgå at komme hårolien i hovedbund. Det er regel nummer et, når det kommer til fint hår og hårolie. Derudover bør du altid komme olie i håndklædetørt hår. På den måde trænger olie nemmere ind i håret, og det fedter ikke på samme måde, som hvis du kommer olien i tørt hår.

Hårolie til kraftigt hår

Hvis du har kraftigt hår, kan du med fordel anvende olie til håret. Hvorfor? Kraftigt hår har i modsætning til fint hår stor tendens til at blive tørt. Derfor bør du forkæle dit kraftige hår med hårolie minimum et par gange om ugen. Du kan anvende hårolie i både vådt eller tørt hår, da dit kraftige hår i modsætning til fint hår ikke så nemt bliver fedtet.

Hårolie til tørt hår

Dit tørre hår vil helt sikkert have godt af hårolie - særligt den plantebaseret af slagsen, da disse effektivt og med det samme plejer og nærer dit tørre hår, som skriger på fugt. For at give dit tørre hår mest muligt fugt, kan du anvende hårolie flere gange om dagen.
Forrige blogindlæg
Næste blogindlæg
Gå tilbage til Inspiration