Elsker du krøller, men er du i tvivl om, hvordan du styler dine naturlige krøller eller dem du laver et med styling tool? Vi har samlet vores go-to-håropsætninger til krøllet hår. De ser altid godt ud - og ingen af opsætningerne til krøllet hår kræver den fire årige frisøruddannelse.
Uanset om du render rundt med et væld af naturlige krøller eller selv må lave dem med et styling tool, er det skønt at kunne sætte håret op, når man skal til fest eller på en helt almindelig onsdag. Vi har samlet fire lækre opsætninger til krøllet hår, som både er lette at lave og ser lækre ud.
Den lave knold - den perfekte opsætning til krøllet hår
Den lave knold er en super opsætning til krøllet hår. For at lave den lave knold er alt du behøver en hårelastik, et smukt silketørklæde, et par hårnåle, tørshampoo og en hårlak. Sådan skaber du looket
Lad vær med at vaske håret. Ja, du læste rigtigt. Det er lettere at sætte håret, når det ikke er nyvasket. Anvend en tørshampoo for at fjerne eventuelt overskydende fedt og tilføj mere struktur til håret. Saml håret i en halvknold, hvor en tot hår stikker ud af elastikken. Sno dit tørklæde rundt om knolden og bind enden fast til din hårelestik. Undlad at dække ovennævnte tot med tørklædet. Vip hårtoppen rundt om tørklædet. Sæt hårnåle i hår og tørklæde - eller bind tørklædet fast til elastikken. Fiksér håret med en hårlak. Hvis du ikke kan leve uden nyvasket hår, bør du smide en føntørringsspray eller en hårprimer i håret, inden du føntørrer og sætter håret. Det vil gøre det nemmere at sætte dit hår.
Den krøllede opsætning med en knude
Der findes et hav af opsætninger til krøller. Det er desværre ikke alle opsætninger til krøller, som er lette at lave. Den med knuden er. Det er en både nem og hurtig, og den kræver kræver de store fingerfærdighed. Sådan skaber du looket: Start med at krølle håret med et krøllejern eller et glattejern. Det er ligegyldigt, hvilket jern du vælger. Når du har krøllet håret med dit krølle- eller glattejern, skal du lade det køle helt af. Derefter kommer du hårlak i håret og kører en hårbørste eller, endnu bedre, en kam gennem håret. Nu samler du en lille hestehale på midten af dit baghoved.
Derefter binder du en knude på hestehalen - altså du skal binde en knude af hestehalens to sektioner. Sæt et par hårnåle i knuden. Afslut med en hårlak.
Hestehalen med masser af krøller
Denne opsætning til krøllet hår har et stramt look med masser af volumen og krøller i hestehalen. Du skal tæmme og glatte den øverste del af dit hår. Resten af håret skal være fyldt med krøller - enten dine egne eller dem du laver med et krøllejern. Herefter laver du en midterskilning og smaller håret i en hestehale. Den glatte, øverste del af håret, skal være helt glat og sidde stramt til ind til hovedet. Selve hestehalen skal være fyld af krøller. Hvis du laver dem med et krøllejern, skal du vælge en lille diameter eftersom det vil efterlade dig med små spændstige krøller. Kram derefter håret og spray med hårlak.
Halvt-op, halvt ned opsætning med masser af krøller
En halvt-op-halvt-ned opsætning er perfekt til dig med naturlige krøller, og dig der skal lave dem med et krølle eller glattejern. Halvdelen af opsætningen med krøller hænger løst. Den anden halvdel samles i en løs knold. Tilsæt eventuelt en lækker hårbøjle eller et fint snoet tørklæde.
Sådan skaber du looket: Start med at krølle håret med et krølle- eller glattejern. Hvis du allerede har krøller, ja så slipper du for det hårde arbejde med krølle- eller glattejernet. Det springer du blot over og følger de andre trin. Lad derefter håret køle af - helt af. Saml den øverste del af håret og lav en løs knold. Træk lidt hårtotter ud af knold og indram dit ansigt med flere hårtotter. Fiksér håret med en hårlak.