Langt, kort eller krøller? Ligger du søvnløs om natten, da du ikke ved, hvordan dit hår skal se ud dette efterår? Fortvivl ikke. Vi har bedt vores erfarne frisør Simone Mikkelsen spå om efterårets hårmode.
Gennem en lang årrække var frisurer til mænd som følger: kort i siderne og pjusket på toppen. Den trend blev overhælet af mande-knolden, da mænd verden over lod deres lokker vokse. Dette efterår forudser jeg at to overordnet to trendy frisurer til mænd, siger Simone Mikkelsen.
Krøller til mænd
I årevis har kvinder svunget krøllejernet eller ladet sig permanente for at få smukke, glamourøse lokker. Det er de færreste mænd, som har vovet sig ud i permanente krøller eller svinger krøllejernet. Det skal imidlertid være slut nu, forklarer Simone Mikkelsen.
Der skal krøller på toppen - og gerne masser af dem, smiler Simone. Hvis du ikke fra naturens side er født med et væld af krøller, bør du lade dig permanente. Ikke i hele håret, men på toppen. Det er nemlig ikke hele håret, som skal bruse af krøller. Siderne skal holdes korte og knivskarpe, siger frisøren.
Vil du vide mere om, hvad permanente krøller er, og hvilken type du skal vælge, kan du med fordel læse vores store guide til permanente krøller.
Mande-knolden er på vej ud
Mande-knolden har længe været en del af gadebilledet. Knolden er imidlertid på vej ud. Nu er det tid til en ny frisure til mænd. Knolden erstattes nemlig af et kortere og mere skarpt skåret look, siger Simone Mikkelsen.
Vi er ikke tilbage i de gode gamle dage, hvor frisuren til (alle) mænd var maskinkort i siderne og pjusket på toppen. Dette efterår skal håret være længere på toppen og siderne klippes med saks og rettes til med kniv. Hvis du har naturligt fald, kan du med fordel udnytte bølgerne i længderne på toppen. Hvis du ikke er født med krøller, kan du lade dig permanente, men det behøver du ikke, understreger Simone. Din frisør kan forme længderne på toppen, så dit hår sidder knivskarpt hver eneste dag. Lad din frisør guide dit til det rette look, afslutter Simone Mikkelsen.