Smukt hår, der sidder som det skal, kommer sjældent alene. Et hår, der sidder præcist som det skal, kræver stylingprodukter. Men hvilke produkter skal du vælge? Lad os guide dig gennem junglen af hår styling, så du let kan finde de stylingprodukter, du skal bruge for at få styr på dine lokker.
Hår styling med føntørringsspray
Føntørringsspray har ikke været på markedet så længe, men hvis du drømmer om den perfekte blow out, skal du teste en føntørringsspray. En føntørringsspray plejer, beskytter og optimerer din føntørring samtidig med, at den giver dig op til 2x hurtigere føntørring. Desuden får du masser af volumen og beskyttelse mod varmepåvirkning fra føntørring. Kom din føntørringsspray i nyvasket hår, føn håret og style håret som du ønsker. De fleste føntørringsspray er varmebeskyttende, men ikke alle. Hvis din føntørringsspray ikke er varmebeskyttende, skal du anvende varmebeskyttelse og derefter føntørringsspray.
Glat hår med glattecreme
Drømmer du om blankt, glat hår uden krus og skader forårsaget af varme fra glattejern? Så er glattecreme det helt rigtige stylingprodukt til dit hår. Glattecreme forhindrer nemlig at håret kruser og hjælper dig til at holde dit hår glat hele dagen, samtidigt med at det giver dit hår en flot glans. For at få den mest optimale glattecreme og præcis det look, du er efter, skal du komme din glattecreme i håndklædetørt hår og spray glattecreme i længderne. Derefter reder du håret for at fordele glattecremen jævnt. Inden du kaster dig over føntørreren inddeler du håret i sektioner og derefter føntørrer du sektion for sektion fra rødderne til spidserne. Derefter kan du glatte håret ekstra med et glattejern. Hvis du ikke ønsker at anvende stylingtools, kan du komme glattecreme i håndklædetørt hår og lade det tørre.
Hårstyling med hårlak
Bruger du hver dag masser af tid på at sætte dit hår? Så kender du også følelsen, når håret falder sammen allerede inden du går ud af døren om morgenen. Heldigvis kan du med hårlak sikre, at håret sidder hele dagen. En hårlak indeholder ingredienser, som sørger for at holde håret på plads, så snart hårlakken stivner. Således er der styr på din frisure hele dagen eller hele aftenen – og i modsætning til mange andre stylingprodukter fedter en hårlak ikke.Styling med hårpudder
Har du fint eller tyndt hår, og drømmer du om masser af volumen og fylde? Hårpudder er et ideelt stylingprodukt til at skabe volumen og masser af fylde. Det giver håret mere struktur, fylde og volumen. Hårpudder absorberer overskydende fugt og olie fra hårrødderne og efterlader håret med et fint mat finish. Derfor er hårpudder også særlig ideelt til fedtet hår. Det unikke ved en hårpudder er dens evne til at opsuge snavs i håret og naturligvis til at tilføre volumen og fylde til det fine hår. Det bedste resultat opnår du ved at drysse små mængder hårpudder i hårbunden ved at løfte op i håret. Massér grundigt for at aktivere hårpudderet. Du kan også frottere det med et håndklæde.Hårstyling med hårskum
Hårskum er en klassiker – og med god grund. Hårskum har nemlig mange gode egenskaber både når det kommer til styling og pleje af håret. Hårskum er perfekt til styling af krøller, og det giver også mere fylde til det fine hår. En god hårskum fugter, giver volumen, struktur, hold og plejer håret. Ryst flasken, vend den på hovedet, tryk en gang på dysen og lad den volumenskabende, plejende og strukturgivende hårskum gøre entré i din håndflade. Arbejd herefter hårskummen rundt et par gange i håndfladen. Afslut processen ved at påføre hårskummen i håret og giv dit hår et godt blæs med føntørreren.Hårvoks - perfekt til kort hår
Sukker du efter at få styr på lokkerne om morgenen? Med en lille klat hårvoks kan du komme langt, når du skal style dit korte eller mellemlange hår. Hårvoks er et effektivt og drøjt stylingprodukt, som nemt lader dig forme og style håret, som du vil, samtidig med at hårvoks er vandopløseligt og derfor nemt at vaske ud. For at få det bedste resultat er det vigtigt at vælge den rigtige hårvoks, der giver det look, du er ude efter. Hvad der er den rigtige hårvoks for dig afhænger af din hårtype, hårets længde og ønsker til hold. En tør hårvoks, eksempelvis en lervoks, er god til et kort og tykt hår, hvorimod en fiberholdig og blød voks er bedre til længder og struktur. Hos Mayin finder du et stort udvalg af forskellige hårvoks og mærker fra blandt andet American Crew, Shu Uemura, Oway og Redken, og naturligvis til altid gode priser. Se vores udvalg af hårvoks her.
Hårstyling med krøllecreme
Er du træt af kedelige og krusede krøller? Med en god krøllecreme kan du definere og fremhæve dine krøller, så de ser naturlige og smukke ud. Krøllecreme definerer ikke kun dine krøller og reducerer krus, den tilføjer også ekstra hold, så dine krøller holder deres spændstighed hele dagen. Med en god krøllecreme kan du nemlig definere og fremhæve dine krøller uden krus, så det ser naturligt ud. Den definerer ikke kun dine krøller, den tilføjer også ekstra hold, så dine krøller holder deres spændstighed hele dagen.
En god krøllecreme gør det muligt for dig at tæmme dine krøller, den tilfører ekstra hold og giver dine krøller masser af elasticitet, som gør, at du efterlades med spændstige krøller, der grundet krøllecremens hold får krøllerne til at holde hele dagen. Måske vigtigst af alt er, at krøllecreme er udviklet til at bekæmpe krus og sørger for, at krøllerne ikke samler sig i store totter.
Der er altså mange fordele ved at anvende krøllecreme, når man er født med krøller, som man gerne vil elske. Da de første krøllecremer kom på markedet, var de beregnet til brug i tørt hår, men de nye krøllecremer kan også anvendes i fugtigt og vådt hår. Dermed kan du vælge lige netop den krøllecreme, som du ønsker, når du skal style dine krøller. Vælger du en klassisk krøllecreme, som skal i tørt hår, skal du varme krøllecremen op i håndfladerne og derefter kramme cremen godt ind i håret.
På den måde efterlades krøllerne veldefinerede og spændstige. Vælger du en krøllecreme til fugtigt og vådt hår, kan du både forme og skabe krøller. Varm krøllecremen op i håndfladerne, inden den fordeles i det håndklædetørrede hår. Herefter kan du enten lade håret lufttørre eller anvende en hårtørrer med diffuser, som giver håret volumen og definerer dine krøller.
Anti-krus er must-have til frizzy hår
Det er ikke altid let at tæmme håret. Det glatte hår kan blive flyvsk og elektrisk, og det krøllede hår kan blive kruset og tørt. Heldigvis er hjælpen nær, og du kan ganske let få styr på dit utæmmede hår. Alt det kræver er brug af et anti-krus produkt. Det er vigtigt, at du vælger det anti-krus produkt, som passer til dit hår. Har du eksempelvis glat hår, men kan du ikke få styr på små fimrehår og flyvsk hår? Så skal du vælge anti-krus produkter, som tæmmer glat hår og ikke gå efter anti-krus produkter til krøllet hår og vice versa. Uanset hvilket anti-krus stylingprodukt du søger eller har brug for, er vi helt sikre på, at vi har det her på shoppen. Se vores store udvalg af anti-krus her.
Hårstyling med tørshampoo
Kom du lidt sent ud af fjerene, og har du ikke tid til at vaske hår, inden du skal ud ad døren? Tørshampoo er din redning. Tørshampoo opfrisker og absorberer fedt i hår og hovedbund, og efterlader håret fint og velduftende – næsten som havde du lige vasket hår. Tørshampoo absorberer overskydende olie, snavs og fedt fra håret, og skylles ganske enkelt ud, når håret bliver vasket med vand næste gang. Tørshampoo er ikke kun brugbar, når du ikke har tid til at vaske hår.
Tørshampoo giver også håret struktur og fylde, hvilket gør det lettere at style håret, hvis du har fint eller tyndt hår. For at få det bedste ud af din tørshampoo, skal du spraye tørshampoo i hårrødderne med en afstand på omkring 20 cm. Lad tørshampooen sætte sig, rør derefter rundt i håret og red herefter håret igennem med en børste. Du kan opfriske håret i løbet af dagen med tørshampoo.
Du skal være opmærksom på, at tørshampoo ikke skal eller kan erstatte hårvask, men tørshampoo kan udskyde en hårvask eller to samt skabe mere fylde i hår, der har brug for lidt ekstra volumen.