GODE ANMELDELSER
BETAL NEMT MED MOBILEPAY
Vi har skiftet navn fra hairbystender.dk til Mayin. Alt andet er uændret. Samme service og kvalitet

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Hårguide: 6 forskellige looks til dig med skulderlangt hår

Skulderlangt hår er en populær længde - og vi forstår godt hvorfor. Den klæder de fleste og det skulderlange hår kan styles på mange forskellige måder. Vi har samlet seks frisure til dig med skulderlangt hår. Selvom det skulderlange hår er populært, er der mange, som holder sig tilbage fra at kaste sig ud i en kortere version af det lange hår. Hvorfor? Det skulderlange hår er ikke ligeså alsidigt som langt hår. Det er imidlertid ikke helt korrekt. Med mellemlangt hår kan du få og skabe mange forskellige looks.

Den klassiske, skulderlange page

Den skulderlange page er og bliver en klassiker. Den udstråler klassisk elegance, femininitet og stil. Det er imidlertid ikke en let frisure at få. Den kræver en god håndværker. Derfor skal du vælge en frisør, som kan sine klassikere, ellers kan den klassiske, skulderlange page let gå fra elegant til et værre rod. Vælger du en klassiske page, kan du style håret på forskelligvis. Du kan style det så håret smukt indrammer dit ansigt, du kan køre en sideskilning eller vælge en klassisk midterskilning. Du kan også lave krøller med et krøllejern eller glattejern. Det vil give din skulderlange page et lidt mere afslappet look, men looket er stadig superfeminint.

The shag - skødesløst mellemlangt hår

En af 70'ernes helt store hårtrends er tilbage. Den hedder the shag og den er kendetegnet ved sine mange etager og skødesløse udtryk. The shag ser muligvis kompliceret ud med alle sine etager, men når først din frisør har gjort sit job, er den faktisk nem at holde. Den kræver et par ture til frisøren i løbet af året, og du kan style den med en klat hårvoks, et spray hårlak eller tørshampoo, hvis du ønsker lidt mere volumen.

Feminine krøller i skulderlangt hår

Er du født med krøller eller naturligt fald, kan du få endnu mere ud af dine krøller med skulderlangt hår. Hvordan, tænker du måske. Jo længere dit hår er jo tungere bliver dine krøller. Jo tungere dine krøller bliver, jo mindre definition får dine krøller. Derfor er skulderlangt hår en god længde til dig, der vil have det bedste ud af dine krøller. Skulderlangt hår vil give dine krøller, og dit naturlige fald, masser af definition. Krøller i mellemlangt hår kan styles på flere måder. Du kan fremhæve krøller med krøllecreme, du kan tilføje ekstra volumen med volumengivende produkter og tæmme krøllerne med et anti-frizz produkt.

Den franske page

Den franske page er en pjusket version af den klassiske page. For at skabe en fransk page eller the French girl bob, som den kaldes på engelsk, skal håret have så meget tekstur som muligt. Det bedste tip til at opnå looket er at lade håret lufttørre og eventuelt kramme lidt hårvoks i håret eller komme saltvandsspray i bund og lændger for at skabe volumen.

Skulderlangt hår med sexede bølger

Hvis du ikke ejer skyggen af en krølle, kan du til en afveksling lave sexede bølger i dit normalt glatte mellemlange hår. Du kan skabe sexede bølger ved hjælp af et glattejern eller et krøllejern. Hvis du har meget glat hår, skal du bruge hårlak - og gerne meget af det - når du har krøllet håret. Husk at lade håret køle helt af inden, du kommer lak i.

Mellemlangt hår med bløde etager

Hvis du ikke er fan af the shag med dens mange etager og skødesløse udtryk, kan du vælge en blød version med mindre markante etager, der smukt indrammer dit ansigt. Bløde etager i skulderlangt hår giver et levende hår, der sidder som det skal og ikke kræver den store styling. De bløde etager i mellemlangt hår er særligt velegnet til kraftigt hår, der har tendens til at blive tungt og klasket. De bløde etager giver dig det spil, dit eget kraftige hår ikke kan mønstre.
Forrige blogindlæg
Næste blogindlæg
Gå tilbage til Inspiration