GODE ANMELDELSER
BETAL NEMT MED MOBILEPAY
Vi har skiftet navn fra hairbystender.dk til Mayin. Alt andet er uændret. Samme service og kvalitet

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Konfirmationshår: Sådan laver du smukke krøller på din store dag

Gæsterne er inviteret, festen er arrangeret, kjolen hænger i skabet og skoene er fundet frem. Alt er klar til din store dag - med undtagelse af håret. For hvordan skal dit konfirmationshår se ud? Drømmer du om krøller på din store dag, men er du i tvivl om, hvordan du laver konfirmationshår med krøller? Lad os guide dig til de perfekte krøller - der både holder i kirken og til festen.

Glattejern eller krøllejern - hvad skal du vælge?

Hvis du ikke er født med smukke krøller eller det lækreste naturlige fald, skal der værktøj til, hvis du vil have krøller på din store dag. Men skal du vælge et glattejern eller et krøllejern? Dit valg af styling tool, afhænger af din hårtype og hvilke krøller, du ønsker at lave.

Derfor skal du vælge et krøllejern

Dit valg af styling tool bør afhænge af din hårtype og hvilke krøller, du gerne vil lave. Hvis du drømmer om store krøller, men har et fint hår uden struktur, skal du vælge et krøllejern. Et krøllejern vil nemlig forme dit hår på den helt rigtige måde, samtidig med at jernet varmer håret godt op, så de store krøller, du drømmer om, holder i længere tid.

Sådan får du store krøller med et krøllejern

Drømmer du om store, bløde og glamourøse krøller til din store dag, skal du vælge et krøllejern med stor diameter. Anvender du et krøllejern med lille diameter, vil du få små, fine krøller. Det kan også være lækkert, men ikke hvis du drømmer om store krøller. Anvend derfor et krøllejern med stor diameter.

1. Beskyt dit hår

Inden du kaster dig over brugen af dit krøllejern med stor diameter, bør du forberede håret på mødet med det varme stylingværktøj. Kom derfor altid et varmebeskyttende produkt i håret, inden du anvender hårtørrer eller krøllejern.

2. Håret skal være tørt – og helst ikke nyvasket

Når du skal krølle håret med et krøllejern skal håret være tørt. Varme krøllejern passer ikke sammen med vådt hår. Varmen fra jernet, kan let brænde dit stakkels, våde hår, hvormed du ødelægger håret. Derfor bør du altid lave krøller i tørt hår. Anvend en føntørre inden du bruger et krøllejern eller krøl håret i ‘daggammelt hår’. Vælger du at lave krøller i ikke nyvasket hår, vil dine krøller alt andet lige også holde længere.

3. Den rigtige vej

Når du krøller håret med et krøllejern er det vigtigt, at du krøller håret den rigtige vej. Ja, der er en rigtig og forkert vej at krølle sit hår. Hvis du vil gøre det korrekt, skal du sno håret med uret, når du krøller håret i højre side og mod uret, når du krøller venstre side.

4. Lidt ad gangen

Når du krøller håret er det vigtigt, at du ikke krøller for meget hår ad gangen. Hvis du krøller for meget hår ad gangen, holder krøllerne ikke i længden og alt dit arbejde vil være forgæves. Derfor skal du tage små totter og ikke store – også selvom du går efter et look med store krøller.

5. Vent til håret er koldt, style så håret

Når du har krøllet hele håret, vil du stå tilbage med et hav af slangekrøller. Det var ikke det look, du gik efter. Du gik jo efter store krøller. Gå ikke i panik. Du har gjort det helt rigtige. Nu skal du vente til dit hår er kølet helt af. Du må endelig ikke arbejde med krøller mens de stadig er varme. Det vil forkorte deres levetid. Så vent. Når dit hår er kølet af, reder du forsigtigt dit hår. Derefter kommer du hårlak i håret. Det vil ydermere forlængere krøllernes levetid. Men lad endelig vær med at overdrive.

Derfor skal du vælge et glattejern

Hvis du har masser af hår, struktur eller ligefrem kraftigt hår, skal du vælge et glattejern, når du skal lave store krøller til din store dag. Udover at give håret lækre, store krøller, vil glattejernet efterlade dig med den fineste glans.

Hvis glattejernet er det rigtige styling tool til dit hår, bør du vælge et jern med keramiske plader, da et sådant glattejern leverer en jævn og kontrollerbar varme, hvilket skåner håret. De keramiske plader bliver ikke overophedet, men holder en konstant og ensartet varme. Desuden lukker pladerne sig mere blidt om håret, hvilket giver mere glans.

Sådan får du store krøller med et glattejern

For at opnå de smukke, store krøller, du sukker efter, skal du følge trin et til tre ovenfor. Derefter stopper ligheden mellem hvordan du opnår smukke krøller med et krøllejern og et glattejern, og efterfølgende skal du følge nedenstående trin.

1. Indstil efter hårtype

Få mest ud af dit glattejern og samtidig skåne dit hår, skal du indstille dit glattejern efter din hårtype. Hvis du har normalt/skadet hår skal temperaturen står på 180oC. Er dit hår normalt/stærkt bør du vælge en temperatur, der hedder 190oC – 210oC. Har du tykt hår kan du skrue helt op til 210oC.

2. Det ligger i håndleddet

Når du skal krølle håret med et glattejern, skal du tage en tot hår, placere det mellem glattejernets tang, og derefter dreje håndleddet, så du laver et lille twist. Herefter trækker du langsomt glattejernet ned mod gulvet. Hvis du ønsker mere krøl end bølger, skal du starte tættere på hårrødderne. Jo nærmere hårrødderne, jo mere krøl får du.

3. Vent med styling produkter

Du skal ikke anvende hårlak eller anden fikseringsspray inden du krøller håret. Du skal vente. Hårlak indeholder nemlig alkohol, som nemt kan brænde, når det kommer i kontakt med varme. Vent derfor til du har krøllet håret og krøllerne er kølet af. Det skal køle helt af. Nu kan du fiksere håret med lak.