GODE ANMELDELSER
GODE ANMELDELSER
GODE TILBUD HELE DECEMBER
BETAL NEMT MED MOBILEPAY
Vi har skiftet navn fra hairbystender.dk til Mayin. Alt andet er uændret. Samme service og kvalitet

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Permanente krøller: Alt du behøver at vide om permanente krøller

Har du længe været misundelig på alle de mange mennesker, der render rundt med naturlige krøller og bølgede lokker? Hvis du ikke selv er indehaver af en eneste krølle, går vejen til permanente krøller gennem en kemisk behandling af håret. Lyder det skræmmende? Vi har bedt Jan Stender, som har over 40 års erfaring i frisørbranchen, om at gøre os lidt klogere på permanente krøller, og hvorfor det ikke er så skræmmende, som du måske tror. De senere år har krøller gjort et comeback. Det er skønt for alle dem, der i mange år har forsøgt at bekæmpe deres naturlige krøller. Det er derimod irriterende for alle os, der ikke er født med et væld af bølgende lokker. Heldigvis kan du nemt få de krøller, du går og sukker efter. Permanente krøller kan være løsningen for dig, der ønsker krøller i et hår, der ikke fra naturens side er beriget med krøller. Kemisk behandlede krøller, også kaldet permanentede krøller, har de seneste årtier været dømt ude, idet mange fejlagtigt tror at permanente krøller ødelægger håret, siger Jan Stender, som i gennem sin mangeårige karriere som frisør har lavet intet mindre end 8000 permanent behandlinger. Permanente krøller havde sin storhedstid i 80’erne og 90’erne, hvor det særligt var de små puddelkrøller, som var populære, fortæller en grinede Jan, og fortsætter; Det er et look, der ikke passer nutidens mere afdæmpede og naturlige look. Heldigvis kan du få et smukt, naturligt og næsten permant look ved at lade dit hår permanente. Krøllerne vokser ud. De falmer ikke og de bliver ikke trætte at se på, hvilket godt kan forekomme i naturligt krøllet hår.

Hvad er permanente krøller - og skader de virkelig håret?

Når du lader håret permanente nedbrydes proteinerne i dit hår med varme og kemikalier, som gør det muligt at forme dit hår. Når håret er blevet formbart krølles håret med spoler, og krøllerne forsvinder først, når håret vokser ud igen. Varme og kemikaler kan lyde afskrækkende, men håret tager, som udgangspunkt, ikke skade af at blive permanentet. Farve, lysning og permanent, som udgangspunkt, er ikke skadeligt for håret, men dit hår kan reagere på den behandling, du har fået lavet. Det sker ikke ofte, men det kan ske, at håret hurtigere bliver slidt og trist at se på efter det er blevet farvet eller lysnet. Det samme er tilfældet med permanent krøller. Men med den rette behandling, kan du pleje og passe godt på dit hår efter en kemisk behandling, forklarer den erfarne frisør.

To slags permanente krøller

Ganske som med farvning og lysning af håret, findes der forskellige teknikker til at opnå smukke, permanente krøller i håret.

1. Koldpermanent

Dette er en proces, hvor håret vædes ind i en basisk væske. Herefter rulles det op i små krøller. Processen tager omkring to timer og giver håret små tydelige krøller.

2. Digital permanent

Ved digital får håret en afslappende behandling, der varer en time. Herefter bruges varme krøllejern til at lave bølger og lette krøller i håret. Håret bliver slutteligt bundet om metalrør med varme i, som kunden har i håret i et par timer. Hele processen tager omkring fire timer.

Hvilken slags permanente krøller skal jeg vælge?

Hvilken af de to slags permanente krøller, du skal vælge afhænger af, hvilket slutresultat du ønsker. Drømmer du om små til mellemstore krøller, skal du vælge en koldpermanente. Ønsker du derimod store krøller, skal du vælge digital permanent, som netop er en behandling, som muliggøre store, permanente krøller i et ellers krøllefrit hår. Den digitale permanent gør sig bedst i tykt hår, og kan desværre ikke altid laves i fint hår. Derfor kan det være en god ide at have en grundig samtale med din frisør inden du lader dig permanente.

Er det sikkert jeg kan få permanente krøller?

Nej, lyder det kontante svar fra Jan Stender, som har arbejdet professionelt med hår i over 40 år. Hvis du har meget slidt hår eller hår, som er blevet beskadiget af gentagne farvebehandlinger, er det ikke sikkert, at du kan få permanente krøller - i hvert fald ikke før dit hår har restitueret sig, forklarer frisøren. Inden du kaster dig ud i at få lavet permanente krøller, kan du derfor med fordel vælge at pleje håret godt.

Tørt hår

Kérastase Nutritive er en special hårplejeserie, der giver næring og pleje til tørt hår og gør det blødt, smidigt og glansfuldt igen. Tørt hår kræver ekstra pleje og næring for at få sin naturlige glans tilbage. Kérastase Nutritive er skabt til at pleje tørt hår, og består ikke kun af én men tre forskellige shampooer, der på hver sin måde plejer tre forskellige niveauer af tørhed. Derudover indeholder serien balsam, hårkur og hårserum, der alle er specielt udviklet til at forvandle tørt hår til smukke lokker.

Ødelagt hår

Hårplejeserien Résistance fra Kérastase genopbygger slidt, skadet og svækket hår. Résistance-seriens plejende formel bygger på avanceret teknologi og består af flere forskellige produkter, som sammen eller alene bekæmper slidt, skadet og svækket hår. Résistance genopbygger håret og giver håret sin naturlige glans og vitalitet tilbage. Når du bruger Résistance vil du dag for dag se dit naturlige smukke hår genvinde tidligere tiders storhedstid.

Farvebehandlet hår

Shu Uemura Color Lustre er en specielt udviklet hårplejeserie beriget med musk, rosenolie og udtræk af gojibær, der sammen plejer, bevarer og beskytter hår og hårfarve. Den plejer således håret og bevarer farven i længere tid efter hårfarvning. Hvis dit hår er blevet slidt og ødelagt at for mange farvebehandlinger, bør du vælge en genopbyggende hårplejeserie. Oway Rebuilding er en genopbyggende, biodynamisk hårplejeserie, der genopbygger hårstråene i dybden. Hårplejeserien er perfekt til hår, som er ødelagt på grund af hårfarvning eller andre kemiske behandlinger. Håret efterlades sundt og stærkt og med fornyet glans.

Kan mænd for permanente krøller?

Ja, naturligvis, smiler Jan Stender. Vi har tit mænd i stolen til en omgang permanente krøller. De taler ikke højt om det, men de kommer igen og igen og får de krøller, de altid har drømt om. Hvis du, som mand, overvejer at få krøller, skal du være opmærksom på, at det du skal permanentes lidt oftere end de fleste kvinder. Hvis du har langt eller mellemlangt hår er der ingen forskel. Men da mange mænd har kortere hår end kvinder, skal det klippes oftere, hvormed de permanente krøller også hurtigere forsvinder.

Hvor meget koster permanente krøller?

Du skal forvente at spendere mellem 1198 kr. til 4500 kr. Prisen afhænger af, hvor langt dit hår er og hvordan dine permanente krøller skal se ud. Mange vælger digital permanent, der giver det mest naturlige slutresultat, men som også er den dyreste metode. Det tager tid at lave krøller på denne måde - lang tid. At lave permanente krøller med den digitale metode, fordi det giver det mest naturlige udseende.

Hvor længe holder mine permanente krøller?

Holdbarheden varierer fra person til person, men normalt holder permanente krøller i et par måneder. Du kan få dem til at holde længere, hvis du passer og plejer dine permanente krøller rigtigt, men det vender vi tilbage til. Når du får lavet permanente krøller er det vigtigt, at du efterfølgende plejer krøllerne rigtigt. På den måde, kan du få dine permanente krøller til holde i længere tid. Vælg derfor altid hårpleje, der er udviklet til at tage sig af permanente krøller - og vent et par dage med at vaske hår, når du lige har fået lavet krøllerne. Så er du godt på vej til holdbare krøller, afslutter Jan Stender.

Sådan plejer du permanente krøller

Den rigtige pleje er en nødvendighed, hvis dine permanente krøller holde i lang tid. Ganske som med naturlige krøller har dine nye permanente krøller brug for fugt. Derfor skal du vælge hårpleje produkter, der tilføjer masser af fugt til håret. Et godt valg til dine permanente krøller er Moist Repair fra KMS California. Denne fugtgivende serie består af syv forskellige produkter, som alle har til formel at fugte håret, så du efterlades med masser af glans og veldefinerede krøller. Du kan også kaste dig over Curl Manifesto fra Kérastase, som er en hårplejeserie specielt udviklet til krøller - alle typer af krøller herunder også de permanente krøller. Det tog syv år at udvikle Curl Manifesto, og det var ventetiden værd. Curl Manifesto fugter, plejer og beskytter dine krøller - også dem du har købt og betalt. Udover at anvende hårpleje, der fugter og nærer dine permanente krøller, kan du med fordel anvende en krøllecreme. Oway Curly Potion er en biodynamisk, flydende krøllecreme, som tilfører masser af fugt til håret uden at virke tyngende på krøllerne. Krøllecremen fra Oway har konsistens som en gel, og den har en effektiv anti-frizz effekt, der sikrer smukke, definerede krøller uden krus. Krøllecremen er helt fri for kemikalier og er baseret på naturlige ingredienser samt rene æteriske olier. Biodynamisk lakrids og økologisk prikbladet perikon beskytter og nærer dit hår under stylingen, så det efterlades sundt og velplejet. Lotionen er fri for mineralolie, syntetisk parfume, kunstig farve og parabener. Den kommer i en 100% genanvendelig glasflaske.
Forrige blogindlæg
Næste blogindlæg
Gå tilbage til Inspiration