Du kender sikkert alle skrækhistorierne om afbleget af hår. De bør imidlertid ikke afskrække dig. Du kan nemlig sagtens få et smukt resultat uden at dit hår bliver ødelagt. Du skal ikke holde dig langt væk, men det skader ikke at tage sine forholdsregler før og efter du lader frisøren afblege dit hår. Få dem her.
Har du i årevis drømt om at leve det sjove liv som blondine, men har du ikke vovet springet, da du er bange for, hvordan dit hår vil reagere? Vil det blive helt ødelagt eller frygter du at håret bliver gult og ikke blond? Lad os guide dig til det perfekte afbleget hår.
Hvad er afblegning - og skader det virkelig håret?
Lad os starte med at slå fast at lysning, permanente krøller og farve som udgangspunkt ikke farligt for håret. Det sagt er afblegning af håret en kemisk proces, hvormed dit hår kan reagere negativt på den behandling det har fået. Det kan dermed ske, at dit hår bliver slidt og trist at se på, efter du har ladet dit hår afblege. Derfor bør både du og din frisør vurdere, hvorvidt en afblegning er det rigtige valg for dig - og dit hår.
Lad altid din frisør analysere dit hår og hovedbund inden behandlingen. Det er vigtigt at håret har en god kvalitet for ikke at blive skadet af afblegningen. Konsulter derfor altid din frisør, inden du lader dit hår afblege.
Når I er blevet enige om at det er forsvarligt at lade dit hår afblege, lysner din frisør dit naturlige eller farvede hår. Håret afbleges ved at frisøren anvender en blanding af oxidant også kendt som bejdse, samt et afblegningspulver. Hvor lyst håret kan blive afhænger af bejdsens styrke. Hvis bejdsen har en lav styrke lysner den mildere og processen er længere, da bejdsen har mindre ammoniak.
Behandlingstiden kan variere mellem 15 til 60 minutter, afhængigt af, hvilket grundlag, altså hårfarve, din frisør har at arbejde med. Din frisør vil anvende afblegning, når du ønsker at gøre dit hår tre toner lysere end nu.
Kort fortalt foregår afblegningsprocessen sådan her: Afblegningspulver og bejdse blandes sammen og påføres håret. Afblegningspulveret (alkalik) åbner hårets kutikellag, som er det beskyttende lag på hårstået, som gør håret modtagelig for afblegning. Bejdsen (oxidant) trænger ind i hårstrået og opløser hårets naturlige eller farvede pigment (melamin). Uden pigment fremstår håret gråt, sølvfarvet, eller hvidt.
Din frisør vil løbende tjekke, hvordan dit hår tager imod, og skylle blanding ud, når I har opnået den ønskede farve. Det vil sige alt mellem 15 til 60 minutter.
Hvor ofte kan du afblege dit hår?
Ikke for ofte er det korte svar. Det lidt længere svar er, at der skal gå seks til otte uger mellem afblegning af håret. På den måde får håret tid til at komme sig. Du skal også være opmærksom på, at hvis dit hår er mørkere end lysebrunt, vil det kræve mere end en enkelt afblegning af håret for at opnå den rette blonde hårfarve. Lad være med at afblege håret lige med det samme igen. Vent i stedet mindst en uges tid, inden du afbleger det endnu engang. Din frisør kan vejlede dig.
Bemærk venligst: Selvom dit hår har en mørkere nuance end lysebrunt, vil du stadig kunne få et blond, afbleget hår. Afblegningsprocessen skal måske blot gentages et par gange, inden du opnår det helt perfekte blonde hår.
Sådan påvirker en afblegning af dit hår
Afblegning af håret er en kemisk proces, hvormed dit hår kan blive trist og kedeligt at se på, når du har ladet håret afblege. Hvorfor bliver håret trist og kedeligt efter afblegning? Hvis dit hår er blevet slidt efter afblegning skyldes det, at hårstråets kutikellag efterlades åbent, hvilket kan føre til slidt håret. Derfor er det også vigtigt at passe godt på håret efter afblegning. Vi har samlet fire tips til, hvordan du passer godt på dit hår før og efter afblegning af dit hår.
Pas godt på dit blonde hår før og efter afblegning
For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at du plejer dit hår rigtigt - både før og efter afblegningen.
1. Afblegning af hår hjemme
Afbleg aldrig håret selv. Som i aldrig. Afblegning af håret er en vanskelig proces, og det kræver uddannelse og erfaring at skabe det helt rigtige blonde look, som holder sig pænt i længere tid. Hvis det ikke gøres på den rigtige måde, står du hurtigt med et svært beskadiget hår. Måske endda så beskadiget at den eneste udvej er at klippe håret af. Så lad din frisør stå for afblegningen.
2. Hold dig ikke tilbage - vi dømmer ikke
Hvis din frisør skal kunne afblege dit hår rigtigt, bliver du nødt til at være helt ærlig. Hvis du har farvet håret - særligt hvis du selv har gjort det - bør du altid fortælle din frisør det. Hold ikke igen. Vi dømmer dig ikke for en omgang hjemmefarve, men vi kan ikke hjælpe dig ordentlig, hvis du ikke er ærlig. Hvis du undlader at fortælle om et nyligt farvet hår, kan du risikere at afblegningen ikke rigtigt virker på de områder af håret, som du tidligere har haft farvet. Det vil efterlade dig med striber af uønsket pigment på håret - altså gammel farve. Så lad din frisør få en grundig gennemgang af alle dine tidligere farvninger, så du kan opnå det bedst mulige resultat, når håret skal afbleges.
3. Gør håret klar til behandlingen
Afblegning af håret er en kemisk proces, hvormed dit hår kan reagere negativt på behandlingen. Det kan dermed ske at dit hår bliver slidt og trist at se på efter du har ladet dit hår afblege. Eftersom håret kan tage skade ved afblegning er det en god ide at sikre sig, at håret er i tiptop form, inden du skal til frisøren og have afbleget hår. Det vil give håret de bedste forudsætninger for at forblive sundt efter afblegningen.
Inden din afblegning, kan du med fordel anvende en hårkur i to uger op til at du skal have afbleget håret. Redken Extreme eller Redken Extreme Lenght er to gode bud på effektive hårkure, som plejer, beskytter og forbereder dit hår inden det skal afbleges.
Du må også gerne droppe hårvasken, inden du går til frisøren. Droppe hårvasken? Ja, du læste rigtigt. En ren, nyvasket hovedbund er nemlig mere sårbar over for irritation fra afblegning.
4. Pas godt på dit blonde hår
Du gjorde det. Du fik dit hår afbleget. Du er imidlertid ikke færdig endnu. I hvert fald ikke, hvis du vil have det bedste ud af dit afblegede hår. For at bevare en smuk, blond hårfarve er det vigtigt at du køre en hårplejerutine, som er skræddersyet til lyst hår. På den måde undgår du også, at dit hår får et gulligt eller rødt skær. Shu Uemura Yubi Blonde er en hårplejeserie fra japanske Shu Uemura, som plejer og beskytter dit afblegede hår, samt neutraliserer gule og røde undertoner i dit ellers smukke blonde hår.
Hvis afbleget hår er vejen for dig, bør du læse vores store guide til pleje af afbleget hår, inden du kaster dig over at få blonde lokker.