Du drømte om koldt blondt hår, men du endte med varme blonde lokker med et kraftigt gult skær. Det var langt fra det look, du gik efter. For mange kan det være vanskeligt at opnå det ønskede kolde blonde hår - helt uden gult skær. Det er imidlertid ikke umuligt.
Hvis du ofte lader lokkerne farve blonde, har du sikkert oplevet at dit ellers så fint farvede hår får et uønsket gult eller rødligt skær. Det er ikke lige sagen, hvis det er kolde blonde lokker, du går efter. Heldigvis, kan du helt undgå de uønskede varme toner i dit kolde blonde hår. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, er der også råd for, hvordan du kommer de uønskede gule og rødlige undertoner til livs. Lad os guide dig til det perfekte kolde blonde hår - helt uden gule eller røde undertoner.
Afblegning af håret er en kemisk proces, som lysner håret ved at fjerne (farvet) pigment fra dine hårstrå. Når håret afbleges åbner et alkalistisk middel hårets kutikellag, som er det beskyttende lag på hårstået. Et oxidationsmiddel trænger derefter ind i hårstrået og opløser melaminen, det pigment som giver håret sin naturlige farve. Jo længere et afblegningsmiddel sidde i håret, des mere pigment vil det opløse, og jo lysere bliver håret.
Selvom håret afbleges, og din naturlige pigment dermed opløses, oplever mange et snert af gult i deres afblegede hår. De gule undertoner kan dukke op direkte efter lokkerne er blevet afbleget, men de kan også komme snigende med tiden. Uanset, hvornår de gule undertoner dukker op er det irriterende, når du drømte om et koldt blondt look.
Intet gult skær med kold glossing
Hvis dit nyligt afblegede hår har et gulligt skær, kan det skyldes at dit naturlige pigment ikke helt har overgivet sig, og derfor kan det være nødvendigt med endnu en omgang lysning. Det er imidlertid ikke sikkert at dit hår behøver at blive afbleget endnu engang. Det kan være at et koldt blondt look, kan opnås med en glossing.
En glossing fremhæver dine nye kolde blonde lokker, samtidig med at den fjerner gule og røde undertoner i dit afblegede hår. Den forstærker endvidere hårets glans og giver håret masser af vitalitet og fugt, hvilket dit afblegede hår har brug for. Så inden du kaster dig ud i endnu en omgang afblegning, kan du med fordel undersøge om en glossing vil give dig det kolde blonde look, du går efter.
Plej dit blonde hår - rigtigt
Efter du har afbleget dit hår er det vigtigt, at du passer ekstra godt på håret - særligt hvis du vil undgå at dit kolde blonde hår med tiden bliver gult. Anvend hårpleje til farvet blond hår. Det vil minimere risikoen for at dit kolde blonde hår bliver gult. Desuden vil hårpleje til farvet blond hår pleje dit hår på den helt rigtige måde, så du får mere ud af din afblegning.
Shampoo til farvet blond hår
Valg altid en shampoo specielt udviklet til at pleje og beskytte afbleget hår. En shampoo til afbleget hår går nemlig ind og hjælper med at løse lige præcis de udfordringer, dit afbleget hår har - gulligt skær. Kérastase har udviklet to forskellige shampooer til afbleget hår, som plejer og beskytter håret, samtidig med at shampooen neutraliserer gule og rødlige undertoner.
Kérastase Blond Absolu Bain Lumiére er en shampoo specielt udviklet til et blond eller lysnet hår, og har en unik formel med egenskaber, som både kan ses og mærkes. Den er beriget med effekten fra edelweissblomsten og Hyaluronic Acid, som trænger ind i håret og tilfører intens fugt, samt ultimativ beskyttelse. Lyst hår har ofte tendens til at miste sin glans, og derved blive trist og kedeligt at se på. Kérastse Blond Absolu Bain Lumiére Shampoo giver dit hår fornyet liv og efterlader det med et smukt og velplejet udseende.
Den anden shampoo i Blond Absolu-serien er Kérastase Blond Absolu Bain Ultra-Violet, som indeholder lilla pigmenter, der fjerner gyldne toner, og efterlader håret i en kold tone. Shampooen indeholder edelweissblomst og Hyaluronic Acid, der giver en intens beskyttelse og intensiv fugt til håret.
Denne klassiker er yderst effektiv, og derfor anbefaler vi, at du veksler mellem Blond Absolu Bain Ultra-Violet og Blond Absolu Bain Lumière. Den ene uge, anvender du Blond Absolu Bain Ultra-Violet, og den anden uge, tyr du til Blond Absolu Bain Lumière. På den måde får du en fugtgivende og dybere rens i tillæg til vask med Blond Absolu Bain Ultra-Violet.
Spring aldrig din balsam over
Hvis du bruger en shampoo til afbleget hår, kan du med fordel også vælge en balsam til afbleget hår. Det sagt er en hvilken som helst balsam bedre end ingen balsam, da en balsam lukker dit hår efter hårvask, hvormed dit hår bliver mere modstandsdygtigt samt føles blødere.
Kérastase Blond Absolu Cicaflash er en let lavendelfarvet conditioner, der har genopbyggende kraft, som en hårkur og den lette finish fra en balsam. Blond Absolu Cicaflash genopbygger intenst håret og nærer fibrene i dybden. Det lysnede hår bliver øjeblikkeligt glat, styrket og blødt. Blond Absolu Cicaflash er ideel til alle toner af faux-blonde hår og genopbygger fibrene, så brud og slid modvirkes.
Ganske som med balsam, bør du ikke springe hårkuren over, når du har afbleget dit hår. Hårkuren er nemlig lavet til at pleje dine hårstrå og styrke og beskytte dem mod slid og nedbrydning. Du bør vælge en hårkur til afbleget hår eller en hårkur til tørt eller meget tørt hår, hvis du vil have det bedste ud af dit afblegede hår.
Bemærk venligst! Du skal bruge hårkur inden balsam. Ja, du læste rigtigt. Hårkur inden balsam. Hvorfor? En hårkur er udviklet til at trænge dybt ind i håret og pleje det indefra, hvorimod en conditioner er udviklet til at lukke hvert enkelt hårstrå, så håret ikke bliver ødelagt i løbet af dagen. Derfor skal hårkuren i først.
Husk varmebeskyttelse
Det er de færrest af os, der vågner med perfekte lokker. Der skal styling til. Derfor kaster de fleste af os også over hårtørreren, glattejernet eller krøllejernet. Er du en af os? Hvis du også bruger styling tools, så skal du huske varmebeskyttelse. Varme styling tools og afbleget hår er nemlig ikke den bedste kombination.
Hvis du vil vide endnu mere om, hvordan du plejer dit blonde hår og dermed undgår gult skær, kan du med fordel læse vores seks til tips til dit blonde hår.