LEVERING FØR JUL ER IKKE LÆNGERE EN GARANTI
GODE ANMELDELSER
GODE ANMELDELSER
BETAL NEMT MED MOBILEPAY
Vi har skiftet navn fra hairbystender.dk til Mayin. Alt andet er uændret. Samme service og kvalitet

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Flot gråt hår: Skal jeg vælge farve eller striber til mit grå hår?

Er du begyndt at blive gråhåret? Så står du overfor et snarligt valgt. Skal du farve dit hår gråt eller få lavet striber i dit grå hår. Vi har bedt frisør Jan Stender om at løfte sløret for, hvordan du får det flotteste grå hår. Gråt hår har i mange år været noget man skyndsomst farvede. Ingen grå hår her, tak. Den tid er imidlertid forbi. Det grå hår in. Spørgsmålet er, hvordan du får flot gråt hår. Gråt hår er nemlig ikke en nem løsning. Gråt hår kræver masser af pleje og måske ligefrem en klat kulør. Vi har bedt Jan Stender, som har mere end 45 års erfaring fra frisørfaget, om at komme med sine bedste bud på, hvordan du får det flotteste grå hår - nu og over tid.

Hvorfor for vi gråt hår?

Når vi begynder at blive gråhåret skyldes det at vores hårsække mister deres oprindelige pigment. Det vil sige farve. Håret får sin farve fra et pigment som kaldes melanin, dette pigment bestemmer også vores hudfarve. Der findes to forskellige typer melanin, hvor den ene type er mørk/sort og den anden er gul/rød. Det er sammensætningen af disse to typer, som bestemmer farven på vores hår. Håret bliver gråt, når det ikke længere får tilstrækkeligt med melanin. Uden melanin vokser håret ud i sin basiske tilstand, som er hvidt eller gråligt.

Kan gråt hår får sin farve igen?

Dit grå hår kan ikke få sin pigmentering tilbage. Så snart håret stopper med at producere melanin, så er det ved at være slut med din pigmenterede hårfarve. Du kan dermed ikke få din hårfarve tilbage, når du først er ved at blive grå.

Sådan får du gråt hår: Striber eller farve

I takt med at vi bliver ældre mister hårsækkene deres oprindelige pigmentering. De fleste af os får derfor på et tidspunkt i livet mulighed for at dyrke et smukt gråt hår - og det er der heldigvis flere og flere af os som gør. Med alderen bliver dit hår gråt, eller måske ligefrem hvidt. Den præcise farve afhænger af din pigmenteret hårfarve. Altså den du havde inden, du begyndte at blive grå. I tiden frem til at du bliver helt grå eller hvid, kan du vælge at gå flere veje for at få et smukt gråt look.

Farv håret gråt

Hvis du gerne vil have helt gråt hår og ikke kun være grå på toppen og i siderne, kan du farve dig til gråt hår. Det er imidlertid en svær og langvarig proces, som kræver professionel hjælp ellers kan det nemt gå helt galt, siger forklare den erfarne frisør Jan Stender. For at farve håret gråt, skal din mørke pigmenterede hårfarve trækkes ud af håret. Herefter skal håret farves gråt. Du skal være indstillet på at farve din bund ca. hver tredje uge for ikke at få en voldsom udvoksning.

Bliv gråhåret over tid med striber

Er du begyndt at blive grå, kan du gøre overgangen mere glidende ved at få lagt lyse striber i håret. Ved at få lavet lyse striber i dit begyndende grå hår, bevarer du det naturlige farvespil i håret, hvilket også vil gøre overgangen fra farvet til gråt mindre markant, siger Jan Stender. Desuden vil du med striber i dit grå hår undgå en hård udvoksning, og dine naturlige grå vil på fineste vis blive mikset ind i dit hår.

Skal jeg få striber i mit gråt hår eller farve håret gråt?

Valget er dit, men jeg vil anbefale, at du vælger striber i dit begyndende grå hår. Det giver et naturligt spil i håret, og din udgroning bliver ikke så kraftig. Når du bliver mere gråhåret kan du fravælge striberne og farve hele håret gråt. Men start med striber i dit grå hår, siger den erfarne frisør.

Sådan plejer du dit grå hår

Det kan være fristende at gå fra pigmenteret hår til gråt hår, når de første grå hår melder sig på banen. Du skal imidlertid ikke vælge at blive gråhåret fordi det er praktisk. Det er det nemlig ikke. Dit grå hår kræver masser af pleje og kærlighed, siger Jan Stender. Hvis du vælger et gråt look, skal du være indforstået med at de grå hår med eller uden striber krævermasser af pleje. Selvom gråt hår generelt ser grovere ud end pigmenteret hår, er dit grå hår faktisk finere i sin struktur og dermed har det også tendens til at blive mere tørt end dit pigmenteret hår. Derfor har dit grå hår brug for masser af fugt. Det samme gør sig gældende, hvis du vælger at farve håret gråt eller får lavet striber i dit grå hår. Når du for alvor er begyndt at blive gråhåret, bør du skifte din hårpleje ud med shampoo, conditioner og hårkur som er specielt udviklet til gråt hår. Et godt bud på en hårplejeserie til gråt hår er Redken Color Extend Graydiant, som effektivt neutraliserer gule- og røde undertoner i håret samt tilfører masser af fugt til dit grå hår. Ved at vælge en hårpleje, der neutraliserer røde- og gule undertoner får du en mere ensartet grå hårfarve. Udover at anvende den rette fugtgivende pleje på badeværelset. Altså shampoo, balsam og hårkur, der neutraliserer og fugter, bør du også anvende fugtgivende hårolie eller hårserum og du skal altid anvende varmebeskyttelse, når du tørrer og styler dit hår. Afslut gerne din pleje- og stylingrutine med at tilføje ekstra glans til dig hår. Hvis du vil vide mere om, hvordan du får det bedste ud af dit grå hår - det naturlige, det du har farvet dig til eller det med striber, kan du med fordel læse vores guide til, hvordan du får det bedste ud af gråt hår.
Forrige blogindlæg
Næste blogindlæg
Gå tilbage til Inspiration