Tidligere var gråt hår noget man gemte væk. Nu er det noget man farver sig til. Er du en af de mange, som overvejer du at farve dit mørke hår gråt? Det er ikke helt let at farve mørkt hår gråt, så lad os hjælpe dig godt på vej.
Som professionel frisør plejer vi at dække grå hår, men nu ønsker flere og flere at fremhæve deres grå hår eller ligefrem farve deres mørke hår gråt. Overvejer du at farve dit mørke hår gråt, kan det være fristende at købe en grå hårfarve med hjem fra supermarked. Lad vær med det. Det er ikke let at farve et mørkt hår gråt. Der er meget teknik og kemi involveret, når du skal gå fra mørkt til gråt hår. Derfor bør du lade din frisør svinge penslerne, når du skal farve dit mørke hår gråt.
Sådan farver du mørkt hår gråt
Det første du bør gøre, når du skal farve mørkt hår gråt er at bestille en tid hos din frisør. Hjemmefarver kan være vanskelige at arbejde med, og grå hjemmefarve er ingen undtagelse. Du kan let ende med at blive grøn i stedet for grå, når du vil farve dit mørke hår gråt. Så book tid hos frisøren.
Når du sidder i frisørstolen, skal du ærligt fortælle din frisør, hvilket grå look du er efter. Der findes et hav af forskellig grå nuancer. Når I er blevet enige om den rette grå farve, du vil have i dit mørke hår, vil din frisør gennemgå dit hår og analysere hårets tilstand.
Hvis du vil vide mere om afbleget hår, og hvordan du forbereder håret på lysning, kan du med fordel læse vores artikel om afbleget hår.
Hvis frisørens analyse viser at dit hår kan gå fra mørkt til den ønskede grå hårfarve, vil frisøren begynde at lysne dit hår. Hvorfor tænker du måske. Jeg vil ikke være lys. Jeg vil være grå. Ved at lysne dit hår bliver håret i stand til imod den grå hårfarve, samtidig med at lysningen vil sikre at dit hår ikke bliver gult eller gyldent, når det farves gråt. Hvis håret er gult eller gyldent, vil den grå farve ende med at blive grøn.
Når dit hår er blevet lysnet er det tid til at farve dit hår gråt. Frisøren blander den farve, I er blevet enige om. Den kommes i håret. Du venter til farven er trukket ind håret. Farven skylles ud. Vupti, nu står du med et gråt farvet hår, der tidligere var mørkt.