GODE ANMELDELSER
GODE ANMELDELSER
GODE TILBUD HELE DECEMBER
BETAL NEMT MED MOBILEPAY
Vi har skiftet navn fra hairbystender.dk til Mayin. Alt andet er uændret. Samme service og kvalitet

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Frisøren fortæller: Sådan får du masser af fylde i håret

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør både julefrokoster og fester. Sukker du efter et festlook med masser af volumen og fylde i, men er du ikke for naturens side udstyret med fyldige lokker, er der heldigvis hjælp at hente. Lad frisør Jan Stender hjælpe dig til masser af fylde og volumen i håret. Hvis du er udstyret med et fint og ofte klaskende skandinavisk hår, kender du helt sikkert til de frustrationer, der følger med, når du gerne vil skabe fylde og volumen i dit hår. Det er nemlig ikke så ligetil at opnå et voluminøst look - eller er det. Ifølge frisør Jan Stender, som har arbejdet med hår i mere end 50 år, kan det sagtens lade sig gøre at skabe fylde, der holder hele aftenen.

Start med volumengivende shampoo

“Fint hår har brug for den rigtige pleje, hvis det skal få mere fylde og volumen. Derfor starter et voluminøst look med en volumengivende shampoo. Der findes et hav af shampoo på markedet, men min favorit til fint hår er Oway Volumizing Hair Bath. Den volumengivende shampoo renser blidt håret, tilfører håret let pleje uden at virke tyngende og efterlader håret med ekstra fylde og volumen”.

Føn, føn og masser af føn

“Et absolut must, når det kommer til at skabe mere volumen og fylde i fint hår, er en hårtørrer og gerne akkompagneret af en rundbørste”. Varmen fra føntørrer giver de mest optimale forhold for volumen og sammen med rundbørsten skaber du de ideelle betingelser for masser af fylde og volumen”. Det er umuligt at skabe holdbar volumen uden at bruge en føntørrer. Ja, jeg vil gå så langt, som til at sige, at det er umuligt at skabe et holdbart look uden brug af både føntørrer og rundbørste”. Hvis du undrer dig over, hvorfor det skal være en rundbørste, kan du læse vores guide til rundbørsten her.

Forbered håret på føntørring

“Hvis du vil optimere din føntørring samtidig med at du giver håret endnu mere volumen, kan du med fordel komme en føntørringsspray i håret inden du føntørrer det. Shu Uemura Netsu Design Blow Dry Cream er min go to føntørringsspray. Det er en redefinerende føntørringsspray med varmebeskyttelse, der giver fylde og gør det muligt at forme og style håret efter eget ønske”.

Masser og krøller og endnu mere volumen

“Julens mange fester kalder på masser af krøller, men det kan være svært at få det helt rigtige look med et krølle- eller glattejern, når håret er fint. Med en varmebørste med pigge, får du lækre store krøller og masser af volumen. Varmebørsten er nemlig skabt til at løfte håret ved hårrødderne, hvormed du får mere volumen og fylde.”

La grande finale

“For at få et look der holder hele aftenen, skal du afslutte din styling med at komme hårlak i håret. Brugen af hårlak vil fiksere håret og give det struktur, så det ikke klasker så hurtigt”.
Forrige blogindlæg
Næste blogindlæg
Gå tilbage til Inspiration