Vi er netop trådt ind i et helt nyt år, og det betyder selvfølgelig nyt hår. Vi har talt med Christian Worm, kosmetolog og frisør med speciale i farve, og her løfter han sløret for hvilke frisurer, der vil dominere i det nye år.
Fra krøllet blondine til glat brunette
I mange år har lange, blonde lokker med masser af krøller trumfet de fleste looks, men i 2022 skiftede flere IT-kvinder såsom
Hailey Beiber og
Gigi Hadid deres krøllede blonde look ud med et glat mørkt look. Ifølge Christian Worm vil flere kvinder følge i deres fodspor i 2023.
Vi vil helt sikkert se flere kvinder med dybe mørke nuancer i det nye år end vi har gjort i årevis. Personligt glæder jeg mig til at skabe mærke hårfarver med dimensioner og dybde.
Say Hello to Bob
I det forgangne år valgte mange at springe ud i en version af Bob-frisuren, og ifølge Christian fortsætter trenden i det nye år. Bob-frisuren også kendt som page, er populær, fordi den er tidsløs, og så kan den bæres af alle - uanset ansigtsform og hårtype.
"Frisuren findes i forskellige variationer og kan nemt tilpasses præcis din ansigtsform eller dine ansigtstræk. Det hele afhænger af frisurens længde, snit og lag", forklarer Christian. Derudover er det en forholdsvis nem frisure at style, og den er også nem at vedligeholde med regelmæssige ture til frisøren.
"Det nye år er perfekt til at tage springet og prøve et statement look, smiler Christian Worm.
Året kort og godt
Det korte hår vil uden tvivl også være en trend, du kan forvente at se mere til i det nye år. Trenden startede allerede så småt i 2022, hvor
Maisie Williams for eksempel lod sine lokker falde.
"Det nye år er perfekt til at tage springet og prøve et statement look. Hvis du har svært ved at beslutte dig for, hvilken variation af kort hår, der passer til dig, så er et godt tip at tage udgangspunkt i din hårtype og så er det selvfølgelig altid en god idé at spørge din frisør til råds", smiler Christian Worm.
Søger du flere tips og tricks til dit hår?
Få Christian Worms bedste tips til den perfekte hårdag her.