Er dit hår blevet tørt, kedeligt, kruset og groft? Bare rolig med en god hårkur kan du få dit smukke hår tilbage - også uden at klippe længderne af. Vi har fundet de bedste hårkure til dig.
Er din nye favorit blandt årets bedste hårkure? Afblegning, farve, varme styling tools og forurening sætter sine spor på håret, der lettere bliver tørt og kedeligt. Derfor er det ekstra vigtigt at du en til to gange om ugen booster dit hår med en hårmaske, men hvilken hårkur passer til dit hår og dets behov. Vi har teste og fundet de bedste hårkure - og din nye favorit er helt sikkert blandt testvinderne.
Den bedste hårkur: Kérastase Nutritive
Hårkuren fra Kérastase Nutritive, der oser af luksus og leverer glæde fra start til slut. Den cremede hårkur fra franske Kérastase er nem at arbejde med, nem at skylle ud og gør håret strålende glansfuldt. Efter brug skulle man næsten tro, at du lige havde forladt frisørstolen. ”Mit hår har fået en dosis tiltrængt kærlighed og resultatet er mere fugt, mindre krus, markant blødere bølger og fantastisk smidigt hår, der er let at rede”, smiler skønhedsredaktør Anne Stender. Prisen for denne krukke med plejende luksus til håret ligger i den højere ende, men den velduftende hårkur vil får hvert enkelt hårstrå til at juble. Derfor blev den årets bedste hårkur.
Den bedste hårkur til kruset hår: KMS TameFrizz Smoothing Reconstructor
Hårkuren fra KMS Hair har en dybdevirkende effekt, der reducerer krus og frizz fra første anvendelse. Udover at reducere krus har den også en genopbyggende og udglattende virkning og giver masser af fugt. "Aldrig før har jeg oplevet en hårkur, der i den grad formår at tackle min tørre, porøse manke, så håret ikke længere kruser og stikker i alle retninger - og så kun efter sølle fem minutters brug," forklarer Winnie Kristensen. Selvom prisen for denne hårkur måske ikke er så budgetvenlig, vil du ikke fortryde at investere i den, da den er en sikker vinder mod kruset hår.
Årets bedste hårkur til farvet hår: Oway Color Protection Mask
Den bedste hårkur til farvet hår har en behagelig konsistens, der let fordeles i håret. Den giver masser af fugt til håret og beskytter hårfarven mod at blive trist og falmet. Efter bruseren føles håret luftigt og stylingen bliver lidt nemmere. Den indeholder biodynamisk vinranke og økologiske goji bær, der beskytter hårfarven og håret mod forurening. Prisen for denne tube biodynamisk og økologiske hårkur til farvet hår prismatcher konventionelle hårkure til farvet hår. What’s not to like.
Den bedste reparerende hårkur: Olaplex Hair Perfector no 3
Olaplex Hair Perfector no 3 er en multi.hårkur, der blødgør, reparerer og bevarer hårfarven. Den er elsket af mange verden over, og det er der en grund til. Den leverer. “Jeg slutter mig til gruppen af fans. Effekten er helt magisk allerede efter første vask. Efter et par ganges brug føles håret sundt fra rod til spids," siger frisør og kosmetolog Christian Worm. Olaplex Hair perfector no 3 er hører ikke til blandt de billigste hårkure, men resultatet er alle pengene værd.